23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

ISS og Cowi indgår 7-årigt partnerskab

Servicekoncernen ISS har indgået en 7-årig aftale med rådgivningsvirksomheden Cowi, der dækker over 11 lande.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra ISS mandag.

Ifølge servicekoncernen understreger det nye partnerskab tendensen med øget fokus på den fysiske arbejdsplads, hvilket har løftet facilitetsydelser op på et forretningsstrategisk niveau.

ISS skal som led i aftalen levere en bred vifte af facilitetsydelser på tværs af 44 Cowi-kontorer. Det inkluderer blandt andet rengøring, catering, affaldshåndtering, bygningsvedligeholdelse, sikkerhed og andet.

Ønsket om mindre kompleksitet, mere effektivitet og bedre risikostyring er også blandt de tendenser, ISS i stigende omfang ser herhjemme og globalt

I pressemeddelelsen fremgår det, at Cowi som led i det nye partnerskab går fra 200 leverandører til en.

- Dette markerer et nyt kapitel for Cowi – et kapitel, hvor vi vil arbejde mere effektivt, bæredygtigt og med øget fleksibilitet. Gennem reduceret kompleksitet, moderne digitale muligheder og et partnerskab med en enkelt engageret leverandør er vi overbeviste om, at vores arbejdspladsydelser vil understøtte alle medarbejdere bedre hver dag, udtaler Natalie Shaverdian Riise-Knudsen der er finansdirektør hos COWI.

Kontrakten træder i kraft i Europa fra 1. februar 2026 og i resten af verden fra 1. april 2026.

.\\˙ MarketWire

BREAKING
{{ article.headline }}
0.083