Milkshakemaskine, rustfrie køkkenstationer, frituregryder og skilte fra KFC's konkursramte danske restauranter har været under hammeren.
Mandag formiddag er auktionerne afsluttet, og en stor del af inventaret fra restauranterne er blevet solgt.
Det er Aktionshuset Dab A/S, der har haft til opgave at sælge indholdet fra butikkerne til højest bydende.
AnnonceDet fremgår ikke, hvad de enkelte ting er blevet solgt for efter endt auktion.
Men fem minutter inden luk lød eksempelvis det højeste bud på en af frituregryderne på 76.000 kroner.
AnnonceInklusive moms og salær vil køber skulle af med 114.000 kroner.
Derudover lød det højeste bud inden endt auktion på et såkaldt vægophængt pylonskilt med KFC's logo på 175 kroner.
Et pylonskilt er et stort, fritstående skilt, der oftest bruges af virksomheder.
AnnonceI Danmark har det været Isken Aps, der havde retten til at drive fastfoodkæden.
Isken Aps kom under konkursbehandling i juli og havde indtil da 11 restauranter rundt om i Danmark og knap 200 ansatte.
AnnonceDer er blevet solgt udstyr fra ti af restauranterne og et hovedlager. Hver restaurant har haft sin egen selvstændige auktion, der er foregået online.
/ritzau/
Annonce