23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Europæiske topchefer lover investeringer til gengæld for politisk handling

Topchefer for 28 af Europas største virksomheder møder von der Leyen og Mette F. før topmøde i København

De europæiske politikere skal styrke Europas konkurrenceevne.

Til gengæld er topcheferne for 28 af Europas største virksomheder klar til at gennemføre massive investeringer i Europa.

Sådan lyder et løfte, som topcheferne onsdag vil give til EU-toppen.

Det vil ske på et møde i Industriens Hus i København med deltagelse af Ursula von der Leyen, Emmanuel Macron, Donald Tusk og Mette Frederiksen.

- Det er historisk, at Europas erhvervstop mødes med statslederne for seriøst at definere, hvad der nu er nødvendigt for at holde Europa oppe, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri (DI).

Blandt de deltagende virksomheder er danske giganter som Novo, Mærsk, Carlsberg, ISS, Danfoss og Terma.

Også store tyske selskaber som Siemens og Thyssenkrupp deltager på mødet.

- Tiden er til, at europæiske ledere i erhvervsliv og politik sætter sig ud over særinteresser og trækker i samme retning for at fremtidssikre vores samfund og beskytte vores levevis.

- Derfor er jeg stolt af, at Industriens Hus danner rammen om et møde mellem Europas politiske og erhvervsmæssige top, siger Lars Sandahl Sørensen.

I forbindelse med mødet hos DI vil Ursula von der Leyen, Emmanuel Macron, Donald Tusk og Mette Frederiksen modtaget løftet fra virksomhederne. Og til gengæld givet en erklæring til pressen.

Mødet bliver holdt kort før de 27 EU-landes ledere samles til et uformelt EU-topmøde i København.

Topmødet har et stramt fokus på forsvar og Ukraine.

Men uden en stærk konkurrenceevne og dermed en stærk europæisk økonomi kan det ikke lade sig gøre at finansiere den oprustning og hjælp til Ukraine, som topmødet handler om, mener Lars Sandahl Sørensen.

- Et erhvervsliv, der trives, er fundamentet for Europas sikkerhed, velstand og velfærd.

- Og det er samtidig afgørende for vores frihed. For vi er kun uafhængige, hvis vi har et stærkt erhvervsliv og kan forsyne og forsvare os selv, siger han.

Spørgsmålet om konkurrenceevne er også højt på dagsordenen for det danske EU-formandskab.

I den såkaldte Draghi-rapport advarende den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi sidste år om, at EU er ved at sakke afgørende bagud i forhold til USA og Kina.

For mange regler og for få investeringer kvæler væksten i Europa, konkluderede Draghi.

Forud for mødet har DI lavet en analyse, der viser, at EU siden årtusindskiftet samlet set har investeret for 4800 milliarder euro mindre, end hvis EU havde haft samme investeringskvote som USA.

Og hvis gabet skal indhentes, så skal de årlige investeringer løftes med cirka 800 milliarder euro over de næste seks år.

De 28 virksomheder står på den baggrund klar med store investeringer, hvis politikerne til gengæld tager handling.

Virksomhederne har udpeget fem områder, hvor politisk handling kan styrke konkurrenceevne.

Det er blandt andet færre administrative byrder og færre hindringer for det indre marked.

Billigere energi på tværs af Europa og større investeringer i innovation og teknologi både fra EU's kommende flerårige budget og fra medlemslandene.

Samtidig bør forsvarsindustrien styrkes med større ordrer og bedre harmonisering af certifikater og standarder på tværs af landene, lyder det.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047