Et vigtigt punktum er sat i listeriasagen, der udspringer af fiskefrikadeller fra Tenax Silds produktion i Ålbæk.
Kontrolrapporten, fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg 11. september, er udgivet her næsten en måned efter besøget.
Virksomheden får en bøde på 60.000 kr. for sin håndtering af fødevarer.
Torsdag kunne vi afsløre, at virksomheden var blevet varslet to bøder, hvoraf den ene var blevet trukket tilbage. Her udtalte administrerende direktør Michael Jensen i en skriftlig kommentar, at Tenax Sild tog varslet om bøde til efterretning, og at virksomheden ikke havde sendt produkter ud, den mistænkte kunne indeholde listeria.