23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Campari falder efter italiensk aktiebeslaglæggelse

Den italienske spirituskoncern Davide Campari-Milano falder mandag, efter at italienske skattemyndigheder har konfiskeret aktier til en værdi af op mod 1,3 mia. euro fra holdingselskabet, der kontrollerer Campari.

Det skriver Bloomberg News.

Campari-aktien falder 3,2 pct., men ved børsåbning faldt den indledningsvist med 6 pct.

Skattemyndighedernes efterforskning fokuserer på det luxembourgske selskab Lagfins manglende betaling af "exit-skat" af 5,3 mia. euro af kapitalgevinster, der blev genereret, da selskabet overtog et italiensk datterselskab, der havde en kontrollerende aktiepost i Campari.

Myndighederne hævder, at omstruktureringen reelt har flyttet koncernens ledelse og dermed også beløbet på 5,3 mia. euro til udlandet, skriver Bloomberg News.

Lagfin udtalte fredag, at selskabet altid har "handlet i fuld overensstemmelse med alle gældende love og regler", samt at skattekonflikten, der startede for omkring to år siden, "aldrig har involveret Campari Group på nogen måde".

Analytiker hos JPMorgan Celine Pannuti pointerer, at selv om sagen ikke direkte involverer Campari Group, vil nyheden sandsynligvis "lægge pres på aktien", indtil skattestriden er afklaret, fremgår det af Bloomberg News.

Sideløbende fremgår det, at de beslaglagte aktier udgør omkring 16 pct. af Camparis markedsværdi, hvilket kan være væsentligt, "hvis de italienske myndigheder skulle omsætte dem for at afvikle skatten", siger Celine Pannuti.

.\\˙ MarketWire

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|