Frederik Greibe har de seneste otte år stået i spidsen for Danish Crowns public affairs.
Men nu er det slut, skriver han selv på LinkedIn.
Frederik Greibe har selv sagt sin stilling op, lyder det, mens han fortsætter i jobbet året ud.
- Danish Crown er midt i en større transformation for at styrke sin konkurrenceevne og forberede sig på fremtiden. Efter otte ekstraordinære år følte jeg, at det var det rette tidspunkt at træde tilbage og give stafetten videre, skriver han på LinkedIn.
Frederik Greibe var inden sin tiltræden i Danish Crown personlig assistent for daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Frederik Greibe tilslutter sig en række af nøglepersoner, der har meldt sit stop i slagterigiganten. I sidste uge meddelte pressechef Jens Hansen, at han stoppede i stillingen efter mere end et årti.
Få dage forinden blev det offentliggjort, at Mike Sauerberg, Senior Vice President med ansvar for Global salg og kategorier, efter syv år i Danish Crown havde valgt at søge nye udfordringer. Ved begyndelsen af 2026 tiltræder han som Group CEO i DKI Group.
