23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fødevareminister efter nyt frugt og grønt-tiltag: - Vi skal undgå, at avlerne knækker halsen

Mens ni ud af ti danske forbrugere mener, at det er vigtigt med en alsidig produktion af frugt og grønt i Danmark, så kæmper gartnerierhvervet en hård kamp.

Mandag gik Lidl - i lighed med en række andre dagligvareaktører herhjemme -  i kamp for at øge andelen af danskproduceret frugt og grønt. 

Lidls private label Madværket indlemmer fra næste forår frugt og grønt fra Lidls leverandører Gasa Odense, Ørskov, Torup Bakkegaard, Grøntsagsmestrene, Rosborg, Storøhage Kartofler, Øgrønt og Gasa Nord Grønt.

Madværket skal så være det største mærke i Lidl Danmark med over 250 varenumre i fast sortiment.

- Ved at inkludere vores danske leverandører af frugt og grønt under Madværket sikrer vi, at en større andel af vores forbrug kommer fra lokale marker, lyder det fra Peer Sandtner, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.

Tiltagene møder også politisk opbakning, og for nylig blev der fra et bredt flertal af Folketingets partier afsat over 160 mio. kr. som skal hjælpe erhvervet med at investere i grønnere og mere energieffektive løsninger.

Med aftalen bliver gartnerierne kompenseret for en del af deres CO2-udgifter og får mulighed for at søge støtte til investeringer i deres egen fremtid.

- Vi skal undgå, at avlerne knækker halsen, for så er vi nødt til at importere. Tre fjerdedele af de grøntsager, vi køber i supermarkederne, er udenlandske, og det er meget værre med frugterne. Det vil jeg gerne ændre, så vi får en højere selvforsyningsgrad, fortæller Fødevareminister Jacob Jensen (V) til Avisen Danmark.

Dansk frugt og grønt i krise Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|