23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danish Crown løfter sløret for trecifrede millioninvesteringer

Danish Crown står foran at skulle investere trecifrede millionbeløb i to forskellige spor. 

Det fortæller finansdirektør Anders Aakaer Jensen i et interview med Agriwatch

Investeringerne skal laves i henholdsvis it og forædling, og det er hvert spor, der står foran trecifrede millioninvesteringer. 

- Der er en lang række forædlingskategorier, som vi nu kigger ind i, hvordan vi kan gøre det bedre og få mere værdi ud af vores kilo. Der bliver en hel del forædling, vi kommer til at investere i, siger Anders Aakaer Jensen til Agriwatch.

Udover forædling står slagterikoncernens it-systemer også overfor en opgradering. Det fortalte topchef Niels Duedahl allerede på sidste uges pressemøde, da Danish Crowns årsregnskab blev offentligjort.

For slagteriet er i al for høj grad otte forskellige virksomheder med en ejer, end slagteriet er én samlet virksomhed.

Niels Duedahl havde ikke svært ved at gøre det konkret. Selskaberne har hver sin it-backend i stedet for en samlet platform. Det begrænser f.eks., hvilke serviceopgaver slagteriet kan flytte til sit servicecenter i Krakow. Derudover er Danish Crowns 36 fabrikker ukoordinerede.

- Vi kan risikere at investere i kapacitet i Polen, hvor vi allerede har det i Tyskland og England, sagde Niels Duedahl.

- Det handler i høj grad om måden, vi opererer på inde i koncernen.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|