Fabriksdirektøren for sukkerfabrikken i Nykøbing skriver på LinkedIn, at han er fratrådt sin stilling.
Det skriver Folketidende.
I opslaget skriver Jesper Jeppesen:
"Efter knap 27 år med de sidste 12 år som fabriksdirektør har jeg nu afsluttet et langt og værdifuldt kapitel i min karriere."
Jesper Jeppesen skriver også, at han nu leder efter nye udfordringer. Folketidende har været i kontakt med Jesper Jeppesen, der ikke har nogen kommentarer til sin nye jobsituation.