Greenfood AB har solgt forretningsområdet Fresh Produce til Dole Nordic. Salget omfatter koncernens grossistvirksomhed inden for frugt og grønt.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden.
Virksomheden er en international svensk koncern specialiseret i frugt og grønt med hovedkontor i Helsingborg og aktiviteter i flere lande, herunder Danmark. Foruden Fresh Produce består forretningen af to andre ben, der ikke er omfattet af salget. Det er Picadeli, et salatbar-koncept, og Food Solutions, der består af snitsalat og food to go-produkter.