Danish Crown vil i løbet af de kommende ni måneder etablere en ny produktionsfacilitet i Vejen, hvor omkring 100 medarbejdere skal udbene forender fra danske grise.
Udvidelsen sker som følge af stigende tilførsler af grise fra danske landmænd.
Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.
Investeringerne i Vejen flugter med Danish Crowns udmeldinger om øget fokus på forædling. Koncernens topchef har tidligere peget på, at flere investeringer i Danmark er på vej, og at Danish Crown løbende arbejder på at skabe mere værdi ud af råvarerne gennem forædling.