23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Mand får betinget dom og bøde for import af 392.000 liter øl

Der var tale om systematisk afgiftsunddragelse, da en mand importerede 392.000 liter øl over en periode
Annonce

En 46-årig mand fra Ishøj blev mandag idømt et års betinget fængsel og en bøde på 550.000 kroner for grov, systematisk afgiftsunddragelse i forbindelse med at have importeret mere end 392.000 liter øl.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau tirsdag.

Annonce

Manden importerede øllet over en periode på tre år og tre måneder fra slutningen af 2016 til begyndelsen af 2020. Ifølge manden var det til eget forbrug, men det var Retten i Glostrup uenig i.

Der var ikke tvivl om, at de mange liter øl overstiger, hvad der må betegnes som privatforbrug, lyder det fra senioranklager Liv Amnitsbøl i et skriftligt svar.

Annonce

- Selv med en særdeles rummelig forståelse af privatforbrug er der tale om mængder, der overstiger selv den største ølentusiasts formåen.

- Retten var enig i, at sagen ikke handlede om tørst, men om grov, systematisk afgiftsunddragelse, siger Amnitsbøl.

Annonce

Manden importerede øllene fra tyske grænsebutikker. Ud over perioden fra 2016 til 2020 er manden dømt for mindre importovertrædelser frem til 2022.

I alle tilfælde var der tale om dåseøl.

Ifølge anklageren kom Skat frem til, at manden skulle drikke 326 liter øl om dagen, hvis dåseøllene skulle være til privat forbrug.

Annonce

Manden skal gennemføre 200 timers samfundstjeneste.

Han har endnu ikke besluttet, om han vil anke dommen.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.05|