En række af landets dagligvarekæder står klar til at sænke priserne, hvis politikerne sænker momsen på fødevarer.
Både Rema 1000 og Dagrofa meddeler, at man vil sænke priserne en til en med en momssænkning.
- Vi vil give det direkte videre til kunderne. Vi tjener ikke noget på momsen. Det gør staten, siger Jonas Schrøder, som er kommunikations- og ansvarlighedsdirektør i Rema 1000.