Svaneke Bryghus investerer i mikrobryggeriet Small Batch på Bornholm og bliver majoritetsejer med 60 pct. Med aftalen formaliserer de to bryggerier et tættere samarbejde om udvikling og sortiment.
Det skriver bryggerierne i en pressemeddelelse.
Small Batchs direktør, Johnny Fagerlund, fortæller, at bryggerierne længe har talt om at arbejde tættere sammen, men at muligheden først er opstået nu med etableringen af en brewpub på Nexø Havn. Den skal åbne sommeren 2026. Her flyttes bryggeriet til, og stedet skal fungere som udskænkningssted med øl og let mad.