10 destillerier - én flaske whisky. Det er resultat af et nyt, dansk whisky-samarbejde.
Danmark har de senere år markeret sig på den internationale whiskyscene med en række prisvindende whiskyer.
I et presset spiritusmarked har de danske producenter i fællesskab arbejdet på at fremme den danske produktion, blandt andet igennem det fælles whiskymanifest.
AnnonceNu er ti danske destillerier gået sammen om én flaske whisky.
Det oplyses i en pressmeddelelse.
Lanceringen af flasken skal "være startskuddet for et nyt kapitel for dansk whisky", lyder det om den fælles whisky - ”Danish Megablend 2026”, som er skabt med whisky fra ni danske destillerier, mens det tiende destilleri har leveret tønder.
Annonce- Danish Megablend er et konkret symbol på det samarbejde og fællesskab, der er vokset frem mellem de danske whiskydestillerier de senere år. Det er en whisky, der viser, hvad vi kan, når vi løfter i flok og bygger videre på de værdier, som Whiskymanifestet sætter for dansk whisky, udtaler Hans Martin Hansgaard fra Stauning Whisky.
AnnonceDisse destillerier er med
- Copenhagen Distillery (Københavns Kommune)
- Fary Lochan (Vejle Kommune)
- Knaplund Destilleri (Ringkøbing-Skjern Kommune)
- Nordisk Brænderi (Jammerbugt Kommune)
- Nyborg Destilleri (Nyborg Kommune)
- Sall Whisky (Favrskov Kommune)
- Stauning Whisky (Ringkøbing-Skern Kommune)
- Thornæs Destilleri (Gribskov Kommune)
- Thy Whisky (Thisted Kommune)
- Ærø Whisky (Ærø Kommune)
Der er produceret ca. 750 flasker á 70 cl med en alkoholvolumen på ca. 50 procent og en vejledende udsalgspris på 699 kr.
Hele overskuddet fra salget af den fælles whisky går til at styrke Danmarks brand som hjemsted for gastronomiske oplevelser af høj kvalitet. Det skal blandt andet øge eksporten af danske produkter og lokke flere turister til at besøge de danske destillerier, der ligger spredt over hele landet.
AnnonceArbejdet med udvikling af den fælles whisky har foregået i regi af Danske Distillerier og Spirituproducenter, der er en del af erhvervsorganisationen SMVdanmark. Lokal- og regionalmedier er velkomne til at tage fat i de enkelte destillerier for at høre nærmere om projektet.