Fusionen mellem Them Mejeri og Arla bliver ikke gennemført. Det er konklusionen efter en tilkendegivelse fra konkurrencemyndighederne.
Det oplyser Arla Foods i en pressemeddelelse.
- Vi takker Them for et godt samarbejde omkring projektet og processen med myndighederne. Vi har strakt os rigtigt langt for at nå i mål. Derfor ærgrer det os også, at planerne ikke kan gennemføres, udtaler Arla Danmark-direktør Henrik Lilballe.