Klumme: Vilde planter som ingrediens – holder det?
Innovativ brug af vilde planter giver nye smagsoplevelser og bidrager til en mere varieret kost. Men produktudvikling skal ske med omtanke.
Modelfoto/Colourbox.
Sæsonen for ramsløg nærmer sig, og snart vil mange begive sig ud i skove og parker for at høste disse lækkerheder. Ramsløg er for længst blevet en anerkendt ingrediens, som kan findes i mange kommercielle produkter lige fra ost til pasta.
Innovativ brug af vilde planter giver nye smagsoplevelser og bidrager til en mere varieret kost. Efterhånden som de vilde planter bliver kommercialiseret og mere populære, kan der være brug for at udføre egentlig dyrkning af de mest populære planter i stedet for indsamling. Dels for at undgå rovdrift på den vilde natur, men også for at få en vis forsyningssikkerhed og kontrol med kvaliteten.
Nogle vilde planter bruges på en måde, vi aldrig har set før, og i sådanne tilfælde kan der være behov for at vurdere, om dette kan være til fare for forbrugeren. For eksempel er det ikke meningen, at hyldebær skal kværnes rå til smoothies, hvilket kan medføre opkastninger. Der kan også være tale om at bruge andre plantedele, end dem man hidtil har brugt, i større mængder og til andet end f.eks. udtræk i snaps. Når man begynder på produktudvikling af denne karakter, skal man have styr på, hvilke stoffer plantens forskellige dele indeholder, og man skal også overveje, om det nye produkt er omfattet af lovgivningen om novel foods.
Tang som ingrediens i maden er ved at blive mere populært, men også her skal man tænke sig om. Der er mange forskellige tangarter, og de har forskellige egenskaber, bl.a. med hensyn til indhold af jod og arsen. Bland andet derfor er det vigtigt, at tang ikke blot deklareres som ”tang”, men med angivelse af artens navn, f.eks. blæretang, hijiki eller hvad det nu kan være.
Brug af vilde planter er tit omgærdet med mange fortællinger, fordi de har været brugt i folkemedicinen. Men man skal være varsom med at sælge vilde planter med det argument, at de er sunde eller ligefrem helbredende. Der er regler for, hvilke ernærings- eller sundhedsanprisninger man må bruge under hvilke omstændigheder. Bruger man en ernæringsanprisning, skal kriterierne for at bruge den selvfølgelig være opfyldt, men man skal også være opmærksom på, at varen i så tilfælde skal næringsdeklareres. Bruger man anprisninger, der kan tolkes som om at varen kan helbrede, forebygge eller lindre sygdom, kan man blive mødt af et krav om registrering som lægemiddel eller få besked på at tage produktet af markedet.
Når man er opmærksom på ovennævnte begrænsninger, så kan udnyttelse af vilde planter i innovativ produktudvikling være en vældig god ide. På temadagen ”Tæm og Æd” d. 5. marts i Tåstrup , kan man få inspiration og viden om, hvorledes man kan bruge vilde planter i produktudviklingen.
