Heineken stiger 1,6 pct. til 72,12 euro på børsen i Amsterdam, efter at den hollandske bryggerigigant har gjort op med sin vane om kun at ansætte interne folk til at lede selskabet.
Bryggeriet har udnævnt Rafael Oliveira til ny administrerende direktør, hvor han fra 1. oktober skal overtage roret efter Dolf van den Brink, der forlod selskabet ved udgangen af maj.
AnnonceSkiftet kommer ifølge Jyske Banks bryggerianalytiker, Haider Anjum, efter en periode med faldende efterspørgsel på mainstream øl, særligt blandt yngre forbrugere.
- Valget af Oliveira sender et klart signal om forandring. Med en baggrund fra Goldman Sachs, Kraft Heinz og senest hos JDE Peets division for Kaffe og Te bringer han stærk finansiel disciplin og dokumenteret erfaring med effektiviseringer og restrukturering, hvilket er centralt for eksekveringen af Heinekens EverGreen 2030-strategi, skriver Haider Anjum.
AnnonceOliviera er en outsider i ølindustrien og derfor vil markedet ifølge Jyske Banks analytiker holde øje med, om fokus på omkostninger kommer til at gå ud over brandinvesteringer og om den manglende brancheerfaring kan koste på eksekveringen over de første 12-18 måneder.
AnnonceJyske Banks analytiker ser udnævnelsen som positiv, og hos finanshuset Jefferies ser analytiker Edward Mundy også udnævnelsen fjerne den overhængende usikkerhed omkring ledelsen og bør fremme en stærkere eksekverings- og præstationskultur.
Annonce.\\˙ MarketWire
Annonce