Carlsbergs strategiske partnerskab med japanske Sapporo Breweries er positivt nyt, idet bryggerikoncernen har fået en attraktiv pris for at sælge en minoritetspost.
- Derudover styrker aftalen Carlsbergs position i Sydøstasien, som i forvejen er et af koncernens vigtigste vækstområder, lyder det fra Haider Anjum, der er senioranalytiker hos Jyske Bank, efter nyheden om at Carlsberg og Sapporo opretter et strategisk venture i Sydøstasien og Hongkong samt et partnerskab i Storbritannien.
AnnonceSom led i den omfattende aftale modtager Carlsberg 643 mio. dollar, svarende til ca. 4,2 mia. kr., fra Sapporo.
- Sapporo køber 25 pct. af selskabet for 643 mio. dollar, mens Carlsberg beholder 75 pct. og den operationelle kontrol, skriver Haider Anjum, der tilføjer, at Carlsberg får eksklusive og langsigtede rettigheder til at producere og sælge Sapporo Premium Beer i de relevante markeder.
Annonce- Vi ser nyheden som meget positiv, fortsætter Haider Anjum, der skriver, at det er en meget attraktiv pris, som Carlsberg har fået for salget af posten på 25 pct., da aktiviteterne værdiansættes til "høj multipel på 21,3x Ebit."
Carlsberg oplyser dertil, at provenuet skal bruges til at "nedbringe gæld og til generelle selskabsformål", skriver Haider Anjum, der afslutningsvis tilføjer, at det bringer Carlsberg tæt på sin gældsmålsætning, "hvorefter der er mulighed for at påbegynde aktietilbagekøb".
Annonce.\\˙ MarketWire
Annonce Annonce