Aktionærer i Harboes Bryggeri vil for tredje år i træk have selskabet til at annullere de egne aktier, der udgør 30 procent af aktiekapitalen - et forslag der imidlertid afvises at bryggerigiganten forud for generalforsamlingen den 21. august.
Det skriver Finans.
Harboes praksis adskiller sig ifølge eksperter markant fra den normale fremgangsmåde blandt børsnoterede selskaber, hvor egne aktier typisk tilbagekøbes med henblik på efterfølgende annullering. Aktionærerne mener, at den nuværende strategi skaber usikkerhed om aktien og begrænser værdiskabelsen for ejerne.