I en ny beretning fra Rigsrevisionen bliver Miljøstyrelsens forvaltning af havbrug beskyldt for at være "meget utilfredsstillende".
I Danmark findes der 19 havbrug, som er fiskeopdrætsanlæg placeret ude på havet. De står blandt andet for en årlig produktion af cirka 10.000 ton regnbueørreder.
Otte ud af disse 19 havbrug mangler en placeringstilladelse. 17 mangler miljøgodkendelse. I beretningen beskrives samlet set overtrædelser af 342 tilladelser.