23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Ny hurtigtest giver mejerier svar på patogener på under 90 minutter

Med LoopiX kan Christeyns som de eneste tilbyde mejerier hurtig sporing af patogener direkte i produktionsmiljøet. Teknologien giver svar på under 90 minutter uden traditionel opformering af bakterier, og gør det muligt at reagere hurtigere, styrke fødevaresikkerheden og mindske ventetiden på eksterne laboratorieanalyser. Mød Christeyns på FoodTech og hør mere om teknologien.

LoopiX gør det muligt at teste for blandt andet Listeria monocytogenes og Salmonella direkte i produktionsmiljøet og få svar på under 90 minutter – uden traditionel opformering af bakterier. Dermed kan virksomhederne arbejde mere proaktivt med hygiejnekontrol.

Med Loopix kan mejerierne få et hurtigt og sikkert beslutningsgrundlag tæt på produktionen. Det betyder, at man kan reagere langt hurtigere, hvis der er behov for ekstra kontrol eller korrigerende handlinger

Johnny Grønmar, der er Operationel Manager Food Hygiene hos Christeyns.

Global erfaring til de danske kunder

Christeyns trækker på mange års erfaringer fra fødevarebranchen i både ind- og udland. Den belgiskejede koncern har omkring 80 års erfaring og har gennem mange år opbygget global ekspertise inden for rengøring, hygiejne og doseringsløsninger. I Danmark har Christeyns været til stede i 14 år og arbejder i dag bredt med blandt andet vaskeri, professionel hygiejne og fødevareindustrien.

Fødevaredivisionen bygger videre på erfaringer fra en række industrier, hvor kravene til rengøring, dokumentation og driftssikkerhed er høje. Det gælder blandt andet mejerier, kød- og fiskeindustri, bagerier og plantebaseret produktion, hvor rengøringsudfordringerne varierer markant fra proces til proces.

Data effektiviserer produktionen

På FoodTech præsenterer Christeyns også IN-SITE CIP, der er udviklet til optimering af Cleaning in Place-processer. Løsningen kobles på eksisterende CIP-data og giver indblik i blandt andet temperaturer, flow, skillefaser mellem vand og kemi samt eventuelt produkttab.

”In-SITE CIP tager udgangspunkt i eksisterende data, og sikrer rengøringskvaliteten og samtidig reducerer løsningen forbruget af vand, energi, kemi og tid,” forklarer Johnny Grønmar.

Sparring er en del af løsningen

For Christeyns handler indsatsen dog ikke kun om kemi og udstyr. Virksomheden gør en dyd ud af rådgivning, opfølgning og sparring som en central del af samarbejdet med kunderne. Det kan være gennemgang af produktionsflow, kloakker, rør, bånd, hjul, paller og andre forhold, hvor der kan opstå risiko for krydskontaminering eller unødvendigt ressourceforbrug.

”Vi sælger ikke kun kemi. Vi hjælper kunderne med at vælge den rigtige løsning, bruge den korrekt og følge op på, om koncentrationer, processer og resultater er, som de skal være,” siger Johnny Grønmar.

Med en portefølje, der spænder fra hurtig patogendetektion til datadrevet CIP-optimering, vil Christeyns positionere sig som en sparringspartner for fødevarevirksomheder, der både vil styrke fødevaresikkerheden og forbedre den daglige drift. Deltagelsen på FoodTech skal understøtte den ambition og gøre flere produktionsvirksomheder - blandt andet mejerier - opmærksomme på virksomhedens internationale erfaring og lokale rådgivningskapacitet.

Om:

Christeyns er en belgisk ejet virksomhed med omkring 80 års erfaring inden for rengøring, hygiejne og doseringsløsninger. Koncernen har global erfaring fra flere industrier og har været til stede i Danmark i 14 år. I fødevareindustrien arbejder Christeyns blandt andet med løsninger til mejerier, kød- og fiskeindustri, bagerier og plantebaseret produktion.

Kilde: Christeyns

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web02