Æggeproducenten Dava Foods overtager det svenske krydderi- og ingrediensselskab Kryddhuset fra Humble Group.
Opkøbet sker som led i koncernens strategi om at styrke og udvide sin position i værdikæden for fødevareingredienser.
- Overtagelsen af Kryddhuset er endnu et vigtigt skridt i vores strategi om at udbygge Dava Foods' position som en ledende leverandør af fødevareingredienser i Norden, udtaler Ivan Noes, adm. direktør i Dava Foods, i en pressemeddelelse.