Harboe har justeret smagen på deres brusende brune læskedrik, som de selv kalder "folkets cola".
Men Harboes cola har hidtil ikke helt levet op til navnet, og dens krydrede smag har for nogle coladrikkere været et bevidst fravalg.
Men det skal være slut nu.
- I stedet for at skille vandene, så vil vi hellere have en smag, der favner bredt, siger Lars Hørlyck Christensen, marketingchef i Harboes Bryggeri A/S.