Kirin, Asahi, Suntory Spirits – og Carlsbergs japanske partner Sapporo Breweries er blevet ransaget efter mistanke om karteldannelse.
Det skriver Finans på baggrund af oplysninger fra det britiske medie BBC.
Ifølge det britiske medie er der tale om fire af de mest dominerende bryggerier i Japan. De fire bryggerier oplyser til mediet, at de samarbejder med myndighederne og det japanske svar på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.