23948sdkhjf

Solidt overskud hos Rema

Rema 250 danske butikker havde et overskud før skat på 242 mio. kr. I 2013. Det er tæt på 60 millioner bedre end året før.
For få måneder siden blev det meldt ud, at Rema 1000 havde en fremgang i omsætningen på 14 procent i 2012. Det sammen med et resultat på 242 mio kr. før skat skaber da også glæde i kæden.

- Vi er tilfredse med tallene for 2013. Det viser endnu engang, at vores koncept for købmandsdrift har succes blandt de danske forbrugere. Vi mener selv, at vi har været med til at ændre forståelsen af discount de sidste fem-seks år siger Henrik Burkal, administrerende direktør i Rema 1000, og fortsætter:

- Discount er meget mere end billige varer. Vi skal fortsætte med at udfordre danskernes opfattelse af discount og blive ved med at levere bevis for, at lav pris kan gå hånd i hånd med høj kvalitet, inspiration og innovation.

Driftsresultatet blev 250 mio. kr. mod 192 mio. kr. i 2012, og årets resultat steg med 51 mio. kr. til 181 mio. kr.

- Jeg har forklaret vores fremgang ved at pege på den selvstændige købmand og hans eller hendes ejerskab til butikken, varerne og servicen mange gange før. Vores købmænd er fortsat det vigtigste aktiv, men vi har også lært, at danskerne i højere grad også vælger indkøbskurv ud fra de værdier og holdninger, der ligger bag. Vores aktuelle regnskab tror vi viser, at forbrugerne også vælger os for det, vi står for som virksomhed, siger Henrik Burkal.

Rema 1000 regner med at åbne mellem 15-25 nye butikker i 2014, og i år fejrer kæden også sit 20. år på dansk jord. Senest fik kæden i sidste uge endnu en hæder, da Dagligvareleverandørerne udpegede Rema 1000 til landets mest innovative dagligvarekæde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11