23948sdkhjf

Internationale fødevare-matchmakere fik smag for Aarhus

EU-netværket Enterprise Europe Network, der matcher danske virksomheder med relevante, udenlandske samarbejdspartnere har netop været en tur i Aarhus.
Agro Business Park, der er medlem af den internationale Agro Food Sektorgruppe, har netop været vært for gruppens halvårlige møde. Som vært var det målet at skabe synergi til Food Festival og European Food Venture Forum 2014. Ud af de otte vindere på European Food Venture Forum var hele fire kunder i Enterprise Europe Network.

Sektorgruppemødet blev skudt i gang torsdag, hvor direktør for Videncentret for Landbrug og bestyrelsesformand i Agro Business Park, Jan Mousing bød velkommen.

- Det er vigtigt, at vi samarbejder på tværs af landene for at udvikle og maksimere forretningsmulighederne i landbrugs- og fødevaresektoren og gennem innovative løsninger skaber bæredygtig økonomisk vækst. Enterprise Europe Network er et eksempel i verdensklasse på matchmaking på tværs af landegrænser, lød det fra en begejstret Jan Mousing.

Derefter fulgte en travl arbejdsdag for gruppen, der blandt andet inkluderede en erfaringsudveksling omkring afholdte arrangementer, koordinering af kommende arrangementer og en diskussion af, hvordan partnerne yderligere styrker arbejdet med at få virksomheder på tværs af landegrænser til at underskrive kontrakter.

Undervejs var der oplæg fra Raw Snacks (100% økologiske proteinbarer, produceret efter raw food-filosofien), CaviArt (tangkaviar) og CULT (energidrikke). Alle tre virksomheder søger nemlig helt konkret efter nye samarbejdspartnere gennem Enterprise Europe Network.

Besøg på Food Festival
Fredagen bød på et besøg på Food Festival. Formålet var at vise, hvad den danske fødevarebranche har at byde på og besøge de udstillere, der på forhånd havde tilkendegivet interesse for at søge internationale samarbejdspartnere via netværket.

Gruppen var fascineret over stemningen på Food Festival og over de skønne smagsprøver, som de blev budt på hos HELT Honning (Innovative smagskombinationer og design), Cold Hand Winery (kvalitetsfrugtvine), Hornbeer (prisvindende øl), Norliq (kvalitetslikører), Soy4You (sojagranulat – vegetabilsk alternativ til kød) og Samsø Landkøkken (olier, vinaigrette, salte, marmelader og sirupper).

Og med dette håber Agro Business Park, at der er skabt grobund for, at der i fremtiden vil blive underskrevet endnu flere samarbejdsaftaler imellem danske og udenlandske virksomheder.

Fakta
Agro Business Park er dansk koordinator for EU-netværket Enterprise Europe Network, der matcher danske virksomheder med relevante, udenlandske samarbejdspartnere. Via netværket er Agro Business Park medlem af Agro Food Sektorgruppen, der består af cirka 60 internationale organisationer, der arbejder på at skabe positiv synergi ved hjælp af samarbejde og innovation i fødevare og landbrugssegmentet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11