Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer er Rose Poultry med base i Vinderup ved at udvikle sig til et smertensbarn for sine finske ejere.
HKScan, der også har afdelinger i Sverige, Finland og de baltiske lande, oplever, at den eneste underskudsgivende forretning i øjeblikket er Rose Poultry.
I årets første tre kvartaler præsterer HKScans danske datterselskab HKScan Denmark et driftsunderskud på 60 mio. kr. mod et minus på 20 mio. kr. i samme periode sidste år.
Forklaringen på, at omsætningen i det danske datterselskab er faldet med ni procent i forhold til i fjord og nu beløber sig til 1,2 mia. kr., skal findes i et presset salg af slagtekyllinger både, hvad angår pris og mængde.