23948sdkhjf

Reduktion af sygdomsfremkaldende mikroorganismer

KLUMME: Hvad har vi lært af sidste års fødevareskandale?
Har vi lært noget af sidste års store fødevareskandale, således at vi fremover undgår lignende eksempler?

Fødevareindustrien har store udfordringer med listeria. Siden tilbagetrækning af rullepølse i sommeren 2014 har der været adskillige tilbagetrækninger forårsaget af fund af listeria. Alene i sidste halvdel af 2014 var der 12 tilbagetrækninger, mens der året før i samme periode kun var fem.

De kommende år forventes der en endnu større konkurrence fra udenlandske fødevareproducenter, og det er derfor vigtigt at få nedbragt omkostningerne pr. produceret enhed, men selvfølgelig med opretholdt kvalitet og fødevaresikkerhed.

Sygdomsfremkaldende mikroorganismer og biofilm

Har et produkt gennemgået en tilfredsstillende varmebehandling, bør der ikke kunne detekteres sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Vi ser det desværre af og til alligevel på grund af efterkontaminering. En sådan efterkontaminering skyldes ofte en krydskontaminering fra biofilm dannet i/på produktionsudstyret.

Mikroorganismerne i den dannede biofilm i produktionsudstyret kan stamme fra andre steder i lokalet – for eksempel er afløbet ofte den egentlige kilde til listeria detekteret i biofilm i produktionsudstyr.

For at undgå udfordringer med såvel sygdomsfremkaldende som kvalitetsforringende mikroorganismer er det vigtigt, at produktionen foregår på udstyr og i lokaler, hvor det mikrobielle tryk er tilstrækkeligt lavt.

Da biofilm dannes i det sekund, der er produkt på udstyret, betyder det også, at et tilstrækkeligt lavt mikrobielt tryk kan opnås ved, at produktionstiden er tilpasset i forhold til den rengøringsproces, der anvendes.


Fødevarevirksomheders dilemma

En mulighed for at nedsætte produktionsomkostningerne er at opretholde en så lang produktionstid som muligt. Rengøringsprocessen er ofte tidskrævende. For mange virksomheder vil det derfor være oplagt at optimere på rengøringsprocessen og afkorte forbruget af tid i denne proces. Kan det lade sig gøre, vil det betyde, at der kan køres flere produkter igennem på samme anlæg. En selvfølge er, at såvel fødevaresikkerhed og produktkvalitet opretholdes. Ellers vil den pågældende fødevarevirksomhed ikke kunne blive på markedet i ret lang tid.

En fuldt optimeret rengøringsproces er således en mulighed for at nedsætte den tid, der anvendes til rengøring, og dermed opnås muligheden for at øge produktionstiden.

Mange fødevarevirksomheder har allerede haft ønsket om at gøre virksomheden mere grøn. Dermed er der set på en rengøringsoptimering, hvor energiforbrug, vandforbrug, kemikalieforbrug og ressourceforbruget er blevet studeret nøje og optimeret. Det giver ofte en kortere rengøringsproces.

Længere produktionstid

Tiden er ved at være moden til, at fødevarevirksomheder skal inddrage helt nye metoder i produktionen, hvis de ønsker yderligere forlængelse af produktionstiden. Der kommer stadig flere nye metoder frem.

De foregående år har Force Technology holdt forårets temadag omkring hygiejne, hvor nye forskellige metoder til desinfektion og kontinuert behandling er gennemgået, og der har været mulighed for sammenligning og diskussion.
I år sættes fokus på potentielt sygdomsfremkaldende og sygdomsfremkaldende mikroorganismer samt både desinfektion og kontinuert behandling af produktionsudstyr, hvor de sidste nye resultater for anvendelsen af ultralyd og damp til fødevarer og udstyr vises.

Temadag
26. marts er der temadag om potentielt sygdomsfremkaldende og sygdomsfremkaldende mikroorganismer samt anvendelsen af ultralyd-damp til mulig reduktion af disse. Få mere info på www.forcetechnology.com eller kontakt Annette Baltzer Larsen på mail: abl@force.dk.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062