23948sdkhjf

Nibe Bryghus konkurs og lukker straks

Det er ikke lykkedes for bestyrelsen at finde kapital til en flytning, en relancering og en ny bestyrelse. Nibe Bryghus er gået konkurs.
Siden Nibe Bryghus' ordinære generalforsamling for to måneder siden har bestyrelsen og de godt 70 aktionærer arbejdet på en plan for fortsat drift. På den ekstraordinære generalforsamling tirsdag aften måtte man således erkende at det ikke er lykkedes. Det skriver Nibe Avis.

Bestyrelsen have arbejdet fokuseret med løsninger på tre problemstillinger.

– Der skulle findes en ny bestyrelse og en daglig ledelse til afløsning af den nuværende.
– Der skulle nytegnes for mindst 2 millioner kroner aktier - gerne for tre millioner kroner for at være økonomisk uafhængig.
– Der skulle findes egnede lokaler, som Nibe Bryghus kunne leje sig ind i og derved samle produktionen og tapning på ét sted.

Bestyrelsesformand Niels Pedersen redegjorde på generalforsamlingen for, hvorfor bestyrelsen indstiller, at selskabet selv indgiver en konkursbegæring. Det er kun lykkedes at finde en løsning på en af de tre problemstillinger, hvilket var den skitserede løsning om flytning til andre lokaler og investering i nyt bryggeriudstyr.

Kurator overtager nu afviklingen af selskabet og muligvis salget af de store mængder af øl, som bryghuset har på lager.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125