23948sdkhjf

Chr. Hansen henter ny økonomidirektør internt

Søren Westh Lonning er blevet udnævnt til ny økonomidirektør og medlem af direktionen i Chr. Hansen Holding.
- Det er med stor glæde, jeg påtager mig ansvaret som økonomidirektør hos Chr. Hansen efter næsten otte år i virksomheden. Chr. Hansen er en fantastisk virksomhed med mange attraktive vækstmuligheder og meget dygtige medarbejdere, og jeg glæder mig til at være en del af virksomhedens fortsatte udvikling som medlem af direktionen i Chr. Hansen, siger Søren Westh Lonning.

Søren tiltræder sin nye stilling den 1. august 2015. Fra denne dato består Chr. Hansens direktion af adm. direktør Cees de Jong, koncerndirektør Knud Vindfeldt og økonomidirektør Søren Westh Lonning.

Chr. Hansens nye økonomidirektør
Søren Westh Lonning (38) bestrider p.t. en stilling som datterselskabsdirektør med ansvar for South West Europe, ligesom han er Vice President Finance for EMEA-regionen i Chr. Hansen.

I perioden 2007-2013 havde han poster som Vice President for Business Finance and Sourcing, Finance Director for divisionerne Cultures & Enzymes og Health & Nutrition samt Director of Corporate Development i Chr. Hansen. Inden Søren Westh Lonning kom til Chr. Hansen, var han Investment Manager hos Axcel Private Equity og før det Associate i McKinsey & Co.

Søren er cand.merc.fir. fra Copenhagen Business School.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094