23948sdkhjf

Ledreborg fik ideer til nye madprodukter

Fødevarestuderende leverede forslag til ny fødevareproduktion på Ledreborg Slot
Lokale fødevarer med et touch af urter og vildt fra Ledreborg kan meget vel være på vej inden for en overskuelig tid.

Ledreborg Slot og Gods udenfor Roskilde, som i dag er baseret på landbrug, slotskoncerter, livsstilsudstillinger, golf og konferencefaciliteter, er således gået i gang med at undersøge markedspotentialet for en række nye fødevarer.

Derfor har godsejer John Munro netop haft besøg af 22 studerende fra fire forskellige fødevareuddannelser, som i forbindelse med besøget skulle udvikle nye, kommercielle fødevareideer til godset.

Dommerkomite bedømte 60 forslag


Efter en hurtig lynsparring udviklede de studerende over 60 projekter, som blev præsenteret for et dommerpanel, hvor godsejeren selv var med. Panelet sporede de studerende ind på fem projekter, som fik en ny omgang ideudvikling, inden det endelige vinderprojekt kunne kåres.

Valget faldt på et produkt baseret på urter fra Ledreborg, men dommerpanelet fandt også en særlig Ledreborg-menu baseret på vildt fra godsets jagt interessant.

Let at sætte i produktion


- Vinderprojektet er forholdsvist let at sætte i produktion, hvilket naturligvis er en stor kvalitet. Men de mange kreative forslag har absolut givet blod på tanden til at arbejde videre med udvikling af nye fødevarer, sagde en begejstret John Munro efter kåringen.

Initiativtagerne fra University College Sjælland, som også leverede en del af de studerende, og Future Food Innovation var også tilfredse med forløbet.

- Vores opgave er at bidrage til fødevareinnovation i Danmark, så når en stor landbrugsvirksomhed som Ledreborg går aktivt ind i produktudvikling, er det rigtig lovende, fastslår projektleder Anders Mikkelsen, Future Food Innovation.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079