23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mere spræl i fiskeriområderne

Fødevareministeriet sætter nu fokus på lokal udvikling i fiskeriområderne, miljøvenlig fiskeopdræt og understøttelse af fiskeri- og akvakulturerhvervets egne udviklingsinitiativer.

Med fem nye initiativer får fiskerne nu mulighed for at søge støtte til omlægning til økologisk akvakultur, få hjælp til at udrydde sygdomme i akvakultur og endelig til at styrke en langsigtet udvikling af fiskeri- og akvakulturerhvervet.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen ser, at fiskeriet her har en god mulighed for en mere bæredygtig udvikling.

- Ordningerne er enten helt nye eller nyorienterede i forhold til tidligere, derfor bliver det spændende at se de mange nye støttemuligheder omsat til projekter om alt lige fra økologisk fiskeopdræt, sporbarhed og kvalitet til små lokale initiativer i fiskeriområderne, siger Eva Kjer.

Midlerne til ordningerne kommer fra det danske fiskeriudviklingsprogram, som medfinansieres af den Europæiske Fiskerifond. Det overordnende mål for EFF-programmet er at skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensynstagen til bæredygtighed og regional udvikling. Der er i alt afsat 240 millioner kroner til ordningerne.

Fælles for de nye ordninger er nøgleordene bæredygtighed, kvalitet og værditilvækst.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|