23948sdkhjf

Fødevarefestival vokser igen - Sjælland også på kortet

Ægtepar har nu otte steder med i omrejsende madkoncept
Ægteparret Sisse Hansen og Jimi Kristensen fra Vester Nebel ved Kolding kan sætte endnu to nåle på kortet over, hvor de holder deres succesrige Fødevarefestival.

Næste år kommer både Kolding og Hørbygård Gods ved Holbæk med på listen, og dermed er Fødevarefestival i løbet af bare fire år bredt ud til ni steder i Danmark - og med Holbæk for første gang også på Sjælland.

Til gengæld forsvinder en af de andre nåle: Nørholm Gods nordøst for Varde har ifølge Jimi Kristensen givet nogle udfordringer i form af de faciliteter, der er til rådighed. Ægteparret har derfor valgt ikke at holde Nørholm Fødevarefestival igen, og antallet af fødevarefestivaler i 2016 lander således på otte.

- Efterhånden som vi har holdt flere og festivaller, bliver det selvfølgelig på mange måder nemmere og nemmere, for eksempel fordi vi allerede kender mange af udstillerne. Men vores smertegrænse er ni festivaler - vi kan ikke nå mere, siger Jimi Kristensen, der får det hele til at gå op i en højere enhed sammen med sin hustru og nogle løst tilknyttede hjælpere.

På udkig i Midtjylland


Med sletningen af Nørholm fra arrangementskalenderen er der tid og plads til en nyhed, og ægteparret er da også på udkig efter endnu en lokation. Det skal være i Midtjylland, og det skal være på noget, der minder om et gods eller en herregård, lige som stort set alle de øvrige festivaler.

Den mest velbesøgte af de nuværende udgaver af Fødevarefestival er den i Filsø, hvor den lokale avlsgård også lagde kvadratmeter til den allerførste festival. I år kom der 9.500 gæster og 78 udstillere. Allerede nu er der tilmeldt 95 udstillere, når Filsø-festivalen bliver afviklet for fjerde gang søndag og mandag i pinsen 2016.

De øvrige steder i 2016-kalenderen er Dansk Landbrugsmuseum i Gl. Estrup i påsken, Lundsgaard Gods ved Kerteminde i juni, herregården Nørre Vosborg ved Vemb i juli, Knivholt Hovedgård i Frederikshavn i september, Spinderihallerne i Vejle i november, og altså nyhederne Hørbygård Gods i april/maj og Kolding i august. Sidstnævnte foregår i Koldings midtby i forbindelse med trekantsområdets festuge.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078