23948sdkhjf

Nyt dyrevelfærdsmærke er på vej

Statsligt mærke er en del af ny fødevarepakke - Dansk Supermarked glæder sig
Det statslige dyrevelfærdsmærke, der er vedtaget som en del af den nye fødevare- og landsbrugspakke, hilses velkomment af Danmarks største detailhandelsvirksomhed, Dansk Supermarked Group, der omfatter kæderne Netto, Føtex, Bilka og Salling.

CSR-chef i Dansk Supermarked Group Helene Regnell har aktivt deltaget i udviklingen af mærket, og hun lægger vægt på, at der nu også er givet politisk opbakning til mærket, ligesom der med statslige midler er sat vægt bag intentionerne.

Mere gennemsigtighed

- I Dansk Supermarked Group er vi meget positive overfor et nyt, statsligt dyrevelfærdsmærke. Forbrugerne efterspørger mere gennemsigtighed og et større vareudvalg på dette område, og det vil et statsligt mærke kunne bidrage til. Et statsligt mærke vil kunne give dyrevelfærden et generelt løft på samme måde som Nøglehullet og Ø-mærket på henholdsvis sundhed og økologi, siger Helene Regnell i en pressemeddelelse.

Af samme grund har Dansk Supermarked Group været en aktiv part i udviklingen af det kommende dyrevelfærdsmærke.

- Vi ser frem til, at mærket nu kan blive implementeret – i første omgang på svinekød. Det er en god dag først og fremmest for dyrene, men også for de danske forbrugere, siger Helene Regnell.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079