23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Isvinter svækker Royal Greenland på indtjeningen

Skærpet konkurrence, isvinter i Grønland og stigende priser på rå- og hjælpematerialer rammer Royal Greenland’s indtjening i første halvår.

Omsætningen for Royal Greenland i 1. halvår blev 2.643 mio. mod 2.550 mio. kr. i samme periode sidste år. Salget udgjorde 85.900 tons, hvilket er uændret i forhold til året før. Resultatet af den primære drift (EBIT) blev 20 mio. kr svarende til samme niveau som sidste år.

Isvinter præger bundlinjen

At fremgangen i salget ikke slog igennem i indtjeningen kan primært forklares med effekten af isvinteren i Grønland (der hindrede effektiv udnyttelse af produktionsanlæg i land og til søs på grund af manglende råvarer), energiprisstigninger, prisstigninger på emballage og hjælpematerialer, samt i et vist omfang råvareprisstigninger.

Resultatet før skat blev et tab på 62 mio. kr. mod (19) mio. kr. i samme periode sidste år. Negativ resultatudvikling i associerede selskaber, stigende renteomkostninger og negative valutakursreguleringer var årsager hertil.

Fremtidige investeringer

Til investering i fremtiden blev anvendt 121 mio. kr.; primært til færdiggørelse af den nye fabrik i Koszalin (Polen). Fabrikken blev opstartet i januar men belaster – som forventet - driften negativt i halvårsregnskabet.

Selskabet forventer for hele året et EBIT resultat på 100 mio. kr. mod 98 mio. kr. sidste regnskabsår og et resultat før skat på minus 24 mio. kr. mod et plus på 57 mio. kr. året før. Sidste års tal var positivt påvirket salget af aktierne i Morpol S.A., salget af fabrikken i Aasiaat samt positive valutakursreguleringer.

Kilde: Royal Greenland

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|