Står det til Sanofi-Aventis, så er der rokeret om på rækkefølgen, når vi skriver 2015. Den franske koncern har nemlig ambitioner om at indtage Novo Nordisk’ globale førerposition inden for behandling af diabetes.
Der skal spilles på flere strenge for at indfri den ambitiøse målsætning.
- Vi ser i øjeblikket på flere muligheder. For det første, vil vi sørge for, at vi maksimerer, hvad vi har i vores nuværende portefølje. Derefter er vi åbne, men vi er klar til at hæve indsatsen, og vi er rede til at investere mere, siger Alexander Moreau til Dagbladet Børsen.