23948sdkhjf

Solgte vand for 50 milliarder

Nestlés 2.000 brands omsatte ialt for omkring 600 milliarder kroner
Det kan godt betale sig at hælde vand på flasker og sælge det.

Det kan også den schweiziske fødevaremastodont Nestlé konstatere. Nestlé havde et fortrinligt 2015, selv om den stærke schweizerfranc tog lidt af glæden, og specielt salget af vand strøg frem.

Selskabet, der ejer over 2.000 brands, deriblandt kendte mærker som Nescafé, Oreo og en hulens bunke slik, omsatte for 88,8 milliarder schweizerfranc, 600 milliarder kroner. Det blev til et resultat på 9,5 milliarder schweizerfranc.

Selskabet solgte i 2015 for ikke mindre end 7,6 milliarder schweizerfranc vand, hvilket svarer til 50 milliarder kroner. En vækst på syv procent. Samtidig tjente Nestlé mere på vandet.

- Vores flagskibsprodukt inden for sund hydrering, Nestlé Pure Life, klarede sig godt, og internationale premiummærker som Perrier og S. Pellegrino fortsatte deres stærke vækstrater, skriver Nestlé i forbindelse med regnskabet.

Kritiseres for at tage vand fra fattige

Fremgangen i indtjeningen på det solgte vand kommer fra effektiviseringer og det faktum, at Nestlé selv betaler mindre for det, når det indkøbes som råvare, før det fyldes på flasker.

Selskabet ejer over 70 brands inden for vand på flasker.

Nestlé, der har hovedkvarter i Schweiz, er verdens største producent af fødevarer. Selskabet er de seneste år blevet noget kritiseret, ikke mindst for sin drikkevandsforretning. Nestlé beskyldes for at tage vand ud af hænderne på fattige ved at opkøbe vandforsyningen og sælge det tilbage på flasker.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141