23948sdkhjf

Royal Unibrew imponerede trods kedeligt sommervejr

Royal kunne mærke større efterspørgsel efter nye typer drikkevarer. Derfor lancerede man en økologisk øl.
På trods af et kedeligt sommervejr i Nordeuropa formåede det danske bryggeri Royal Unibrew alligevel at levere fremgang på bundlinjen i det forgangne år. Det fremgår af selskabets regnskab for 2015.

Royal Unibrew hev et overskud hjem på 711 millioner kroner i 2015 mod 624 millioner kroner året før.

- Det gode resultat skyldes vores regionale drikkevarestrategi med lokal nærhed til vores forbrugere i kombination med solide kunderelationer samt engagerede og kompetente medarbejdere overalt i organisationen, lyder det fra administrerende direktør Henrik Brandt.

I regnskabet fortæller Henrik Brandt, at selskabet oplever en større efterspørgsel på nye og andre varer. Derfor lancerede man i 2015 som de første i Danmark en økologisk øl, lyder det i regnskabet.

Selskabet er repræsenteret i det meste af Europa, og i Danmark er Unibrew den næststørste spiller på markedet efter Carlsberg.

AGF vinder over vejret
Royal Unibrew noterer sig i regnskabet, at en øget fokus på sponsorater har været med til at give selskabet en større plads i danskernes bevidsthed.

- Fremgangen på det danske marked afspejler også vores prioritering af at sikre nærvær til forbrugerne. Det sker blandt andet via lokalt forankrede sponsorater til for eksempel fodboldklubben AGF.

Men det middelmådige sommervejr satte ifølge selskabet en dæmper på danskernes og tyskerens lyst til at drikke kolde øl.

- I Danmark og Tyskland skønnes det, at danskernes forbrug af øl og læskedrikke grundet det dårlige sommervejr var mindre i 2015 end i 2014, skriver Unibrew i regnskabet.

I det forgange år omsatte Royal Unibrew for næsten det samme i som året før år. I alt blev der solgt øl og drikkevarer for 6032 millioner kroner, og det er 24 millioner kroner færre end sidste år.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094