23948sdkhjf

Produktnyt: Verdens første CIP-komponenter til automatisk våd-rengøring uden adskillelse

Som den første virksomhed i verden har Coperion Waeschle GmbH & Co. KG fra Weingarten i Tyskland udviklet CIP (Cleaning-In-Place) komponenter til transportanlæg. Den CIP-egnede cellehjulssluse og tovejsfordeler kan nu helt automatisk våd-rengøres i dens installerede position. SPO Technologies i Fredericia præsenterer nyheden på FoodPharmaTech 2008, der 11.-13. november finder sted i MCH Messecenter Herning.
Ekstremt strenge hygiejne- og rengøringskrav bliver i stadig større udstrækning vigtige temaer inden for mange områder i fødevarer-, farmaceutisk- og den kemiske industri. Slutkunder, fx producenter af mælkepulver og baby food, har med denne nyskabelse nu mulighed for at fremstille og transportere pulver på en meget hygiejnisk måde. De kan rengøre deres produktionsanlæg regelmæssigt og automatisk uden efterfølgende manuel adskillelse af komponenter. Dette sparer tid og penge.

Den CIP-egnede tovejsfordeler WYK modtog Innovation Award på Powtech messen i 2007. Ud over at være innovativ blev den også kåret, fordi den forøger produktiviteten i transportanlægget og giver den bedste økonomiske fordel for slutbrugeren. Tovejsfordeleren kan CIP-rengøres så den bliver fuldstændig ren og bakteriefri - uden efterfølgende manuel adskillelse og rengøring. Herved sparer man både tid og penge.

Tovejsfordeler WYK bruges af førende virksomheder bl.a. Arla Foods i Danmark og Wyeth i Irland.

Lige før præsentationen på Powtech messen i 2007 certificerede European Engineering & Design Group (EHEDG) den ny-udviklede cellehjulssluse ZRD fra Coperion Waeschle som CIP-egnet. Derfor kan Coperion Waeschle nu kalde sig verdens første producent af hygiejniske, CIP-egnede cellehjulssluser og tovejsfordelere.

Når en komponent er CIP-egnet, vil det sige, at den i sin installerede position helt automatisk rengøres og er fuldstændig ren og bakteriefri uden efterfølgende adskillelse og manuel rengøring. Dette testes ved først at sprøjte mælke spore på komponenten, rengøre den helt automatisk og så fylde den med Agar og opvarme den. Efterfølgende må der ikke kunne spores bakterier.

For at leve op til disse strenge krav har designingeniører fra Coperion Waeschle ved at vælge specielt glatte pakninger sikret en optimal gennemstrømning i cellehjulet og slusehuset samt ved flange- forbindelser.Desuden er de indvendige overflader, der kommer i kontakt med produktet, poleret (Ra ≤ 0.8 µm ) for at undgå produktaflejringer.

Den CIP-egnede cellehjulssluse ZRD kan som option leveres med hængslede sidedæksel for hurtig og nem inspektion.

Kilde: SP Technologies

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094