Høje omkostninger i kødproduktionen i Danmark får Danish Crown til at flytte udbeningen af forender i Skærbæk primært til andre Danish Crown-anlæg i Tyskland. Det betyder, at der indstilles til lukning af forendeudbeningen i Skærbæk – en lukning, der vil berøre 50 medarbejdere.
- Det er en vanskelig situation – især for de mange medarbejdere, det vil berøre. Men viljen til at træffe de nødvendige beslutninger er afgørende, hvis vi skal sikre virksomhedens konkurrencekraft på markedet – og dermed på sigt bevare de danske arbejdspladser, siger divisionsdirektør Morten Petersen.
Soslagteriet og de øvrige funktioner i Skærbæk bevares. Forhandlingerne indledes på virksomheden i dag, og lukningen forventes at være effektiv fra den 30. januar 2009. I forbindelse med lukningen vil der i lighed med tidligere lukninger blive oprettet en jobbank på virksomheden, ligesom Danish Crowns socialplan vil blive sat i værk.