23948sdkhjf

Opfordring til fødevarebranchen: Flere test og mere rengøring

Et ekspertpanel af seks fødevareforskere og -fagfolk giver deres bud på en forbedret fødevaresikkerhed: Hurtige test og mere rengøring skal skåne danskernes maver.
Ingeniøren har samlet et ekspertpanel til at diskutere konkrete forslag, der skal forhindre, at danskerne bliver syge af fødevarebårne bakterier.

Der skal testes for campylobacter-inficerede kyllinger langt tidligere i processen
Bjarke Bak Christensen, konstitueret forskningschef, DTU Fødevareinstituttet mener man bør teste langt tættere på slagtningstidspunktet, men indtil sådanne tiltag bliver taget i brug skal der også sættes ind over for fødevareproducenterne, mener Visopnariets medlemmer.

Rengøringen skal optimeres betragteligt
Panelet er enige om, at overførsel af bakterier fra et stykke kød til et andet er et stort problem på grund af mangel på hygiejnisk design og rengøring. Derfor bør virksomhederne fokusere langt mere på rengøring, frem for at have maskinerne til at køre uafbrudt, lyder det fra seniorkonsulent for fødevaresikkerhed Janne Holm Kristensen, Teknologisk Institut.

- Ingen virksomheder er interesseret i at bringe sygdomsfremkaldende bakterier ud til forbrugerne, men man fokuserer mindst på rengøring, fordi oppetiden er så vigtig. Derfor synes mange store virksomheder, at det er fint, hvis man kun gør rent hver ottende time, siger hun ifølge Ingeniøren.

Repræsentanterne i Ingeniørens ekspertpanel er følgende : Bjarke Bak Christensen, konst. forskningschef, DTU Fødevareinstituttet, Birgit Nørrung, institutleder, Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE, Københavns Universitet, Bjarne Darré, formand, Staalcentrum, Janne Holm Kristensen, seniorkonsulent, Teknologisk Institut, Anne Maria Hansen, centerchef, Teknologisk Institut og Jan Dahl, chefkonsulent, Danish Meat Association.

Kilde: Ingeniøren

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063