Trøfler er stærkt efterspurgte inden for finere madlavning, men faldende produktion sender prisen på himmelflugt. I dag kan trøfler koste op til 1000 euro pr. kilo.
Nedgangen i produktionen skyldes både en generelt faldende interesse i det franske landbrug, og dels manglende viden om, hvordan trøfler vokser sig store, skriver EPN ifølge oplysninger fra Financial Times.
- Hvis man ikke finder på en ny produktionsmetode, vil den franske trøffelindustri være død og borte ved udgangen af dette århundrede, siger Hervé Covès, der er direktør i Corrèce' landbrugsråd, til avisen.