23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fjerkrækrig optrappes

De Frie Producenter er stadig meget utilfredse med Dansk Supermarked. Foreningen mangler stadig nødvendig dokumentation for, at koncernen ikke sælger importerede kyllinger fra moderdyr, der er vaccineret mod salmonella.














På et nyligt afholdt møde om sagen var foreningen De Frie Producenter ikke blevet inviteret, men formand Bo Wieck-Hansen har fået et referat, hvis indhold han ikke stiller sig tilfreds med. - Det eneste, der kom ud af mødet, var, at Dansk Supermarked oplyste, at de lever op til EU-standarden på fjerkræ-området. Vi kan kun tolke deres reaktion som en bekræftelse af vores mistanke om, at de sælger importerede kyllinger fra vaccinerede moderdyr, udtaler han til Børsen. De Frie Producenter står for 40 pct. af slagtningerne i den danske fjerkræbranche og de føler sig saboteret af Dansk Supermarked. Den danske fjerkræbranche indgik tilbage i 1998 en frivillig aftale om at begrænse brugen af medicin i produktionen for at undgå multiresistens hos mennesker. Dansk Supermarked har ikke nogen kommentarer til De Frie Producenters mistanke om, at koncernen sælger kyllinger fra vaccinerede moderdyr. Indkøbschef i Dansk Supermarked, Claus Ravnsbo, mener derimod, at man længe har haft »en tæt og konstruktiv dialog med den etablerede og seriøse del af den danske fjerkræbranche«, skriver avisen.

Kilde: Dagbladet Børsen

BREAKING
{{ article.headline }}
0.091