23948sdkhjf

NNF Sjælland og øerne er på plads

Torsdag den 11. december besluttede medlemmerne i NNF-København, NNF-Slagelse/Holbæk, NNF-Roskilde Fællesafdeling, NNF-Ringsted og NNF-Storstrøm at slå sig sammen, og danne NNF Sjælland og øerne. Afdelingen får Henrik Tonnesen som afdelingsformand og Bent Hansen som næstformand.
95 personer var mødt op til fusionsgeneralforsamlingen, og 80 af dem havde stemmeret. Da fusionen blev sendt til afstemning, kunne alle 80 stemme for, og fusionen blev enstemmigt vedtaget. Ny afdelingsformand for NNF Sjælland og øerne Henrik Tonnesen er godt tilfreds med gårsdagens fusionsgeneralforsamling:

- Der var en rigtig god stemning. Jeg er specielt glad for den saglige og konstruktive debat, der var i forbindelse med vedtagelsen af vedtægterne. Det, at de blev vedtaget med stort flertal, styrker fundamentet for det videre arbejde, siger Henrik Tonnesen.

Afdelingen får hovedkontor i Ringsted, og der vil herudover være områdekontorer i København og Stege. Dertil kommer, at afdelingen pr. 1. januar 2009 vil råde over 2 mobilkontorer, der skal være med til at styrke det opsøgende arbejde og medlemsorganiseringen.

Den nye afdeling får cirka 8.500 medlemmer, og de fleste af dem kan se frem til et lavere kontingent.

Bestyrelsen
På fusionsgeneralforsamlingen blev afdelingens ny bestyrelse også valgt.

Henrik Tonnesen bliver afdelingsformand, næstformand bliver Bent Hansen og Kenn Kristensen bliver a-kasseleder. De tre personer udgør Daglig Ledelse.

I løbet af januar skal de øvrige medlemmer af bestyrelsen vælges. Det drejer sig om 14 repræsentanter fra brancherne, en medarbejderrepræsentant og en ungdomsrepræsentant.

Desuden har to medlemmer plads i bestyrelsen, nemlig André Nyaard og Erling Larsen. Som suppleanter blev Krista Hansen og Vilhelm Vogeley valgt.

Kilde: NNF

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078