Forglemmelsen handlede om at udfylde en formular - der er hverken fundet salmonella- eller colibakterier på det angivne tidspunkt, så fødevarekontrollen er gået for vidt i denne sag, mener det tiltalte slagteri.
Og slagteriet har nu også fået rettens ord for, at forseelsens alvor ikke hang sammen med bødens størrelse. Retten i Kolding har derfor ændret bøden fra 30.000 kr. til 5.000 kr.
- Vi mener, at der må være proportionalitet mellem bødens størrelse og forseelsens alvor. Den vundne sag
viser, at den måde, som nultolerance-planen er blevet administreret på, er blevet underkendt af domstolene, siger
direktør for Danske Slagtermestre, Torsten Buhl, til Børsen.
Så sent som i november måned blev bagatelgrænsen ændret, så en virksomhed ikke længere kan få en bøde for at
have hængt smiley-rapporten op det forkerte sted. Men fødevarekontrollen kan stadig udskrive bøder uden at skele til om fødevaresikkerheden reelt har været i fare, skriver avisen.