Eleverne svigter de sunde madordninger og det går ud over de virksomheder, der leverer til ordningen. Det skriver DR P4 Midt & Vest.
- Der er i forvejen ikke ret mange penge i skolemad, så det er allerede lige på grænsen, om det kan betale sig eller ej. Hvis der er konkurrence andre steder fra, så går det ikke i længden, siger René Hald, ejer af Godskolemad.dk, der har hjemsted i Herning.
Tendensen er den samme for Skolekantinen.dk, der lever til de fynske skoler.