Udvidelsen har været i gang de sidste to år, og nu sættes det endelige punktum for denne gang. Mejerichef på stedet, Henrik Kæmpe, glæder sig over, at Arla har valgt at investere i både nyt produktionsudstyr og generel modernisering af mejeriet, der i år fylder 20 år.
- Jeg er selvfølgelig glad for udvidelsen, for det viser jo, at Arla gør vores mejeri til et nøglemejeri, siger han til Viborg Stifts Folkeblad.
Mejeriet har blandt andet fået opført to kæmpestore mælketanke, der hver især kan rumme 410.000 liter mælk.