23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fiskeeksportører: Vi vil have kortfristede eksportkreditter

Regeringen tilgodeser danske eksportvirksomheder med op til 20 millioner kroner i den nye bankpakke, men fiskeindustrien føler sig overset.

JensTellefsen, der er formand for fiskeindustriens organisation Dansk Fisk, udtaler til Nordjyske Stiftstidende, at aftalen langt fra dækker behovet hos et stort antal virksomheder. Pakken sikrer kaution for langsigtede lån til finansiering af danske virksomheders eksportforretninger, men på de kortsigtede kreditter er der ingen hjælp at hente. Og det er ellers her mange af de vareeksporterende firmaer har brug for støtte.

Fiskeindustrien står for en eksport på to-tre milliarder, og de er nu på spil, fordi de kommercielle kreditforsikringsselskaber ikke vil tegne forsikring for eksporten til en række markeder, da risikoen er blevet for stor. Det gælder især i Østeuropa, men i stigende grad også på det vesteuropæiske marked.

- Jeg går ud fra, at politikerne leverer os en løsning, og at den bliver klar i løbet af meget kort tid. Noget er tilsyneladende ikke forhandlet helt på plads, siger Jens Tellefsen til avisen.

Kilde: Nordjyske Stiftstidende

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142|instance-web01