Miljøchef i TrippleNine, Henrik Sørensen, udtaler til DR P4 Esbjerg, at der er en håndfuld virksomheder, der i mange år har ligget i læ af lugten fra fiskemelsfabrikken.
- Så mens vi gennem årene har investeret omkring 120 millioner kroner i bekæmpelse af lugtgener, så har de øvrige forureningskilder kunnet køre med på frihjul. Men de får formentlig nu pålagt de samme miljørestriktioner, som vi i årevis har måttet opfylde, siger han til P4 Esbjerg.
Han oplyser, at TrippleNine har lavet undersøgelser i de senere år, der viser, at i 25 procent af de tilfælde, hvor områder i Esbjerg var generet af ubehagelig lugt, har lugtgenerne ikke stammet fra TrippleNine.